Skriftlig erklaering ACTA 12/2010

De La Quadrature du Net
Aller à la navigationAller à la recherche

{{#icon:GB.png|EN||Written_declaration_ACTA}} EN - {{#icon:ES.png|ES||Declaracion_por_escrito_ACTA}} ES - {{#icon:EE.png|ET||Kirjalik_deklaratsioon_ACTA}} ET - {{#icon:FI.png|FI||Kirjallinen_kannanotto_ACTA}} FI - {{#icon:FR.png|FR||Declaration_ecrite_ACTA}} FR - {{#icon:HU.png|HU||Írasbeli_nyilatkozat_ACTA}} HU - {{#icon:IT.png|IT||Dichiarazione_scritta_ACTA}} IT - {{#icon:LT.png|LT||Rasytinis_pareiskimas_ACTA}} LT - {{#icon:LV.png|LV||Rakstiska_deklaracija_ACTA}} LV - {{#icon:MT.png|MT||Dikjarazzjoni_bil-miktub_ACTA}} MT - {{#icon:NL.png|NL||Schriftelijke_verklaring_ACTA}} NL - {{#icon:PL.png|PL||Oswiadczenie_pisemne_ACTA}} PL - {{#icon:PT.png|PT||Declaracao_escrita_ACTA}} PT - {{#icon:RO.png|RO||Declaratie_scrisa_ACTA}} RO - {{#icon:SK.png|SK||Pisomne_vyhlasenie_ACTA}} SK - {{#icon:SI.png|SL||Pisna_izjava_ACTA}} SL - {{#icon:SE.png|SV||Skriftlig_forklaring_ACTA}} SV - {{#icon:BG.png|BG||ПИСМЕНА_ДЕКЛАРАЦИЯ_ACTA}} BG - {{#icon:CZ.png|CS||Pisemne_prohlaseni_ACTA}} CS - {{#icon:DE.png|DE||Schriftliche_erklarung_ACTA}} DE - {{#icon:GR.png|EL||ΓΡΑΠΤΗ_ΔΗΛΩΣΗ_ACTA}} EL


SKRIFTLIG ERKLÆRING

jf. forretningsordenens artikel 123

om manglen på en gennemsigtig procedure og potentielt anstødeligt indhold i forbindelse med antipiratkopieringsaftalen (ACTA)

Françoise Castex, Zuzana Roithová, Alexander Alvaro, Stavros Lambrinidis

Frist: 17.6.2010


Skriftlig erklæring om manglen på en gennemsigtig procedure og potentielt anstødeligt indhold i forbindelse med antipiratkopieringsaftalen (ACTA)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A. der henviser til de igangværende forhandlinger om antipiratkopieringsaftalen (ACTA),
B. der henviser til Europa-Parlamentets rolle på det handelsretlige område i den fælles beslutningsprocedure og dets adgang til forhandlingsdokumenter, som er garanteret i Lissabontraktaten,
1. mener, at den foreslåede aftale ikke indirekte bør pålægge en harmonisering af EU's lovgivning om ophavsrettigheder, patenter og varemærker, og at nærhedsprincippet bør overholdes;
2. erklærer, at Kommissionen straks bør gøre alle dokumenter vedrørende de igangværende forhandlinger offentligt tilgængelige;
3. mener, at den foreslåede aftale hverken bør gennemtvinge begrænsninger af retten til en retfærdig rettergang eller svække de grundlæggende rettigheder så som ytringsfrihed og privatlivets fred;
4. understreger, at der i de tilfælde, hvor der allerede er iværksat civile foranstaltninger, skal ske en vurdering af de økonomiske og innovationsmæssige risici, inden der indføres strafferetlige sanktioner;
5. mener, at internettjenesteudbydere ikke skal være ansvarlige for de data, som de via deres tjeneste overfører eller hoster, i et omfang der ville kræve forudgående tilsyn eller filtrering af sådanne data;
6. påpeger, at enhver foranstaltning, som har til formål at styrke beføjelserne for grænseoverskridende inspektion og beslaglæggelser af varer, ikke bør skade den globale adgang til lovlige, overkommelige og sikre lægemidler;
7. pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne til Kommissionen, Rådet og til medlemsstaternes parlamenter.